Skip directly to content

Pfizer deltager på årets Folkemøde

Sundhedstemaet er igen i år stort på Folkemødet og Pfizer er værter for to debatter, hvor vi sætter fokus på kræftbehandling og hjerteflimmer.

Med over 500 debatter og arrangementer er sundhedsområdet et af de største temaer på årets Folkemøde på Bornholm. I alt er der tilmeldt over 2600 events i 2015.

”Mange problemstillinger bliver diskuteret på Bornholm i de dage, og ikke mindst går mange af deltagerne hjem med ny viden. Det vil vi gerne bidrage til ved at stille vores viden til rådighed og gå i dialog med alle interesserede,” fortæller Henriette Dræbye Rosenquist, Administrerende Direktør i Pfizer Danmark.

Pfizer står bag to af de events, som løber af stablen inden for sundhed.

”Vi har tidligere deltaget aktivt og oplevet, at det har været en god måde at sætte fokus på et problemområde i det danske sundhedsvæsen. En debat som også fortætter efter Folkemødet. Det håber vi naturligvis også i år og, jeg glæder mig til at høre de forskellige inputs til både bedre kræftbehandling og arbejdet omkring danskere med hjerteflimmer,” siger Henriette Dræbye Rosenquist.

 

Kom og deltag i Pfizers arrangementer ved Folkemødet:

Hvordan løser vi udfordringerne ved atrieflimren?
(Fredag d. 12. juni kl. 11.45 – 12.45. D8 SundhedsParlamentet - Ved Brandstationen)

75.000 -100.000 danskere lider i dag af atrieflimren. Sygdommen er hastigt voksende med 10-15.000 nye tilfælde hvert år. Hvornår bliver der taget mere hånd om denne hastigt voksende sygdom i Danmark, og hvordan skal det gøres?

Deltagere:
Torben Bjerregaard Larsen, Overlæge, Aalborg Sygehus.
Dorte Damgaard, Afdelingslæge Neurologisk Afdeling F, Århus Universitetshospital.
Kim Høgh, Direktør, Hjerteforeningen.
Anne Ehrenreich, Regionsrådsmedlem Region Hovedstaden, Venstre.
Flemming Møller Mortensen, Sundhedsordfører, Socialdemokraterne.
Lise Müller, Regionsrådsmedlem Region Hovedstaden, Socialistisk Folkeparti.
Ole Glahn, KL's Social-og Sundhedsudvalg, Radikale Venstre.

Læs mere: https://kalender.brk.dk/event/user-view/15439?redir=

 

Hvorfor tager kræftpatienter ikke altid deres medicin?
(Fredag d. 12. juni kl. 17.30-18.30. G22 MeningsMinisteriet - Allinge Havn, inder- og ydermole)

Op mod hver anden kræftpatient følger ikke lægernes medicinanbefalinger. Det kan skyldes glemsomhed, frygt for bivirkninger, eller påmindelsen om at være syg. Hvad betyder det for patienterne – og for samfundet? Kræftens Bekæmpelse, politikere og eksperter debatterer.

Deltagere:
Christian Gundtoft, Ordstyrer.
Jes Søgaard, Sundhedsøkonom, Aarhus Universitet.
Dorthe Gylling Crüger, Formand, Kræftens Bekæmpelse.
Anders Kühnau, Regionsrådsmedlem (S), Region Midtjylland.
Anne V Kristensen, Regionsmedlem og næstformand (V), Region Midtjylland.
Karin Friis Bach, Regionrådsmedlem (RV), Region Hovedstaden.

Læs mere: https://kalender.brk.dk/event/user-view/15450?redir=%23eidx_0