Inkontinens

Vælg behandlingsområde

Relaterede artikler

Hvordan behandles overaktiv blære?

Overaktiv blære kan - efter udredning - hos nogle afhjælpes ved blæredæmpende medicin og blæretræning. Der findes flere slags medicin, som virker afslappende på en overaktiv blære. Tal med din læge om hvilken behandling, der er bedst for dig.

Derfor - få en aftale - og aftal ekstra tid i første omgang hos din praktiserende læge. Lægen kan ofte hjælpe dig til en forklaring og en behandling. Hos lægen vil du få foretaget forskellige undersøgelser. Nedenfor ses en liste over de ting du kan forvente, din læge vil gøre:

  • Hos kvinder: En gynækologisk undersøgelse
  • Hos mænd: En undersøgelse af blærehalskirtlen (prostata) + blodprøve
  • Urin undersøgelse
  • Registrering af dine vandladnings- og drikkevaner ved hjælp af et vandladningsskema. Dette gøres af dig selv i hjemmet
  • Behandling med f.eks. blæredæmpende medicin eller forskellige hjælpemidler
  • Evt. henvisning til fysioterapeut med speciale i bækkenbund
Ændringer af drikkevaner eller blæretræning kan i nogle tilfælde også afhjælpe en overaktiv blære. "Blæretræning" er optræning i hensigtsmæssige toiletvaner. Man kan såleds "træne" sig til at holde sig længere. Bækkenbundsøvelser kan også have effekt. Hormontilskud til kvinder efter overgangsalderen kan også være en mulighed.

Hvis der ikke kan opnås effekt ved de forskellige behandlingsformer, kan symptomet afhjælpes med forskellige former for urinbind. Hvis problemerne er varige, kan hjælpemidler udleveres gratis i henhold til Servicelovens § 112 (uanset indtægt).

Udgiften til fysioterapeut (bækkenbundstræning for mænd og kvinder) nedsættes, hvis du får en henvisning af din læge.

Læs mere:

www.kontinens.dk - Kontinensforeningens hjemmeside
www.epios.dk - Pfizers hjemmeside med video og information på flere sprog om 21 forskellige sygdomsområder, herunder overaktiv blære.