Der er en del, du selv med fordel kan gøre:
- Sørg for ikke at drikke for meget ? 1,5 liter væske i døgnet er tilstrækkeligt til at dække kroppens behov
- Har du tendens til hyppige natlige vandladninger, kan det være en god ide at lade være med at drikke efter kl. 20.00 eller et par timer før sengetid
- Gå på toilettet, inden du forlader hjemmet
- Hvis du er overvægtig, bør du forsøge at tabe dig
- Ryger du, vil det være godt for dig at holde op. Tal evt. med din læge
- Man kan træne både sin blære og bækkenbund med forskellige øvelser. Tal med din læge om, hvilke øvelser du kan lave.
Gode råd når du skal sove
Vi har alle brug for at sove godt om natten for at kunne fungere om dagen. Her er nogle råd specielt til dig med overaktiv blære samt nogle generelle råd til bedre nattesøvn.
- Undlad at drikke vand eller anden væske 4 timer før, du går i seng. Husk at 1,5 liter væske hver dag er tilstrækkeligt til at dække kroppens behov
- Luft godt ud, inden du går i seng
- Sørg for, at dit soveværelse er roligt, mørkt og ikke for varmt
- Stå op på samme tidspunkt hver dag ? også selv om du først er faldet sent i søvn
- Sov ikke om dagen, hvis du ikke kan sove om natten
- Stå op af sengen om natten, hvis du ikke kan sove
- Foretag dig noget stilfærdigt, hvis du står op om natten
- Se ikke fjernsyn lige før, du skal sove ? det virker opkvikkende
- Løs ikke dagens problemer om natten. Læg spekulationerne på hylden
- Lad være med at tænke på, hvor lang tids søvn du kan få ? det er ikke søvnlængden, men kvaliteten af søvnen, der tæller
- Søvnbehovet falder med alderen, og måske har du ikke behov for så megen søvn
- Motion og frisk luft hver dag er godt ? for livskvaliteten og for nattesøvnen
- Hvis du skal tisse om natten, kan det være en god idé at have en lommelygte i nærheden af sengen, så du ikke behøver at tænde lyset. Gå så stille som muligt og gå i seng igen umiddelbart efter toiletbesøget. Så kan det være lettere at falde i søvn igen.
Læs mere:
www.kontinens.dk - Kontinensforeningens hjemmeside
www.epios.dk - Pfizers hjemmeside med video og information på flere sprog om 21 forskellige sygdomsområder, herunder overaktiv blære.