Skip directly to content

De 10 tegn på demens

De 10 tegn på demens

Her kan du se, hvad der er normal glemsomhed uanset alder - og hvilke symptomer du skal være opmærksom på:

Det er normalt at:

Det er ikke normalt at:

1

Glemme opgaver, navne eller at købe ind

1

Glemme igen og igen uden at komme i tanke om det glemte

2

Være forvirret og fx glemme, hvad du gik ud i haven efter

2

Lave mad, men glemme alt om at servere den - eller at spise den

3

Have ordet "lige på tungen"

3

Glemme helt almindelige ord eller erstatte dem med forkerte

4

Glemme, hvad dag det er, eller hvor du er på vej hen

4

Miste orienteringen fuldstændig uden at vide, hvordan man finder hjem

5

Være så opslugt, at man et øjeblik glemmer det barn, man passer.

5

Glemme, at man passer et barn

6

Have svært ved at få regnskabet til at stemme.

6

Glemme tallene, eller hvad de skal bruges til

7

Glemme, hvor man lige lagde nøglerne.

7

Lægge ting forkerte steder, fx briller i køleskabet

8

Være ked af det, eller have svingende humør

8

Have voldsomme humørsvingninger - umiddelbart uden grund

9

Ændre personlighed med alderen

9

Ændre sig drastisk, blive meget forvirret, mistænksom og bange

10

Være træt efter husarbejde, fodbold eller familiefester

10

Være meget passiv, have brug for hjælp og ekstra opmuntring for at komme i gang

Patienter med demens kan i nogle tilfælde bevare deres sociale færdigheder, deltage i almindelig konversation, og færdes i kendte omgivelser, uden at nogen vil bemærke, at noget er galt. Den demente anvender ofte floskelsvar og afglidende teknikker for at maskere, at han eller hun ikke helt forstår samtalen.

Samtidig søger mange pårørende at beskytte den demente ved at undgå at tale om de problemer, der er opstået, eller ved at undgå at bringe den demente i situationer, hvor problemerne afdækkes.

Disse helt naturlige forsvarsmekanismer kan udskyde tidspunktet for, hvornår diagnosen stilles og en eventuel behandling igangsættes.

Til forsiden