Skip directly to content

Blodpropper

Blodpropper

En blodprop er en fuldstændig eller delvis tilstopning af et blodkar. Blodproppen afskærer blodforsyningen til resten af åren. De muskler der forsynes med ilt gennem den pågældende åre, vil allerede efter nogle minutter blive ødelagt pga. iltmangel. Der er stor forskel på de blodpropper, der opstår i arterier (pulsårer) og vener (blodårer).

Hvis en blodprop bliver siddende, hvor den er dannet, bliver den kaldt en trombe. Rives den løs og transporteres et andet sted hen, kaldes den embolus/emboli.

Du kan læse mere om de forskellige typer af blodpropper i de efterfølgende afsnit.
 

Blodpropper i arterierne (pulsårerne)

Blodpropper begynder oftest med åreforkalkning. Åreforkalkningen skaber et sår på arteriens inderside. Såret kan briste og den ujævne overflade gør, at blodets blodplader og røde blodlegemer klumper fast på såret. Herved bliver arterien forsnævret eller helt lukket og man har en blodprop. Dette sker typisk i hjertet eller hjernen.

Risikoen for blodpropper i arterier øges ved forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk, sukkersyge og rygning.

Til top

Blodpropper i venerne (blodårerne)

Venerne er de blodårer, der fører blodet tilbage til hjertet, efter at ilten er afleveret til kroppens væv. Blodpropper i venerne er en anden slags blodpropper end de, der dannes i hjertet og hjernen. Her kan blodet størkne (koagulere), fordi det står stille. Dette kan skyldes inaktivitet, f.eks. ved langvarigt sengeleje, lammelser eller efter langvarige, stillesiddende rejser i fly eller bil. Blodproppen kan rive sig løs og føres med blodstrømmen til et andet sted i kroppen, f.eks. lungerne, hvor den kan sætte sig fast og blokere for en del af blodstrømmen.

Blodpropper i venerne kan også udvikle sig efter operationer eller hos patienter som har kræft. Og sætter blodproppen f.eks. sig i lungen, kaldes det for en lungeemboli.

Til top

Blodprop i benet (dyb vene trombose/DVT)

Der findes to slags vener i benet. De dybe vener, som løber mellem musklerne, og som ikke er synlige, og de overfladiske vener, som løber i underhuden, som ofte er synlige. En dyb vene trombose (DVT) sidder, som navnet siger, i de dybe vener.

Årsager til DVT kan være inaktivitet, efter operationer, visse kræftsygdomme, åreknuder og dyb venebetændelse i benene, fedme, graviditet, hormoner f.eks. p-piller og arvelige forstyrrelser af blodets størkningsevne.

En DVT kan være helt uden symptomer, men de hyppigste symptomer er smerter og hævelse af benet, hvor huden bliver varm og rødlig. Både smerte og hævelse er mere udtalt, jo større blodproppen er.

Ved behandling af DVT vil man undgå, at blodproppen vokser og prøve at opløse den. Behandlingen vil i langt de fleste tilfælde bestå af blodfortyndende medicin.

I nogle tilfælde vil man prøve at opløse blodproppen med blodpropopløsende medicin. Denne behandling kaldes trombolyse.

Til top

Blodprop i lungen (lungeemboli)

Blodpropper i lungerne er en alvorlig sygdom med en dødelighed på gennemsnitlig 5-10 %. Blodpropper i lungerne opstår oftest ved, at blodpropper fra venerne i benene løsriver sig og føres med blodstrømmen til højre side af hjertet, hvorfra de pumpes ud og sætter sig som blodpropper i lungepulsårerne.

Meget store blodpropper kan blokere for blodtilførslen til store dele af lungen på en gang. Mindre blodpropper blokerer kun for en mindre del af lungen.

Da en blodprop i lungen næsten altid kommer fra en DVT, er årsagerne til blodproppen de samme som til DVT (se ovenfor).

Symptomerne på en lungeemboli afhænger af blodproppernes størrelse og antallet. Små blodpropper giver ingen eller få symptomer - store blodpropper kan være dødelige. Ofte ses åndenød, stikken i brystkassen, koldsved, bleghed samt evt. blodigt spyt, der ledsages af angst, hjertebanken og evt. feber.

Behandlingen omfatter medicinsk blodfortynding, blodprop-opløsning og i sjældnere tilfælde operation. Hurtig behandling har betydning for forløbet.

Til top