Skip directly to content

Brystkræft

Brystkræft

Brystet består af mange små kirtler. Disse kirtler kan producere mælk, som transporteres via mælkegangene til brystvorten. Kræft kan opstå flere steder i brystet (cancer mammae).

Brystkræft er den hyppigste kræftsygdom hos kvinder og rammer ca. en ud af ti danske kvinder. Der påvises omkring 4.200 nye tilfælde hvert år i Danmark.

Brystcancer udgår oftest fra en mælkegang (ductalt karcinom) eller kirtelcellerne (lobulært karcinom).

Brystkræft kan opdages ved man føler en knude i brystet eller vhj.a. mammografi eller ultralydsscanning.

Mammografi

Mammografi er en røntgenundersøgelse af brystet som anvendes til at påvise knuder i brystet. Metoden egner sig mindre godt til undersøgelse af yngre kvinder.

Ved mammografi screening tilbydes symptomfrie kvinder mellem 50-69 år en røntgenundersøgelse hvert andet år. Screeningsundersøgelser tilbydes ikke i alle amter i landet.

Hvis mammografien kan påvise en knude tages herefter en vævsprøve (biopsi) af knuden. Prøven undersøges i mikroskop. Det er ved denne vævsprøve man kan afgøre om knuden er god- eller ondartet.

Kvinder bør jævnligt selv undersøge deres bryster. Se videoafsnitet om knude i brystet på Epios.dk

Behandling af brystkræft

Der findes flere typer af brystkræft og det er vigtigt at vide præcist hvilken type man har, da dette er afgørende for hvilken behandling der er bedst.

Brystkræft kan udvikle sig forskelligt, afhængigt af hvilken type der er tale om.

Ved den mikroskopiske undersøgelse afgøres det om knuden er følsom over for østrogen (kvindeligt kønshormon). Desuden undersøges udseendet af cancercellerne (såkaldt malignitetsgrad).

Disse parametre har betydning for behandlingen af sygdommen og prognosen.

Tilbage til forsiden