Skip directly to content

Modermærkekræft

Modermærkekræft

Modermærkekræft (malignt melanom) er en af de 10 mest hyppigt forekommende kræftsygdomme

I de sidste 30 år er antallet af nye tilfælde af modermærkekræft steget kraftigt fra ca. 150 til mere end 1200 om året.

Modermærkekræft er en alvorlig kræftform, som årligt fører til mange dødsfald. Tidlig diagnose og behandling er derfor afgørende.

Årsager til modermærkekræft

Modermærkekræft skyldes solpåvirkning. Modermærkekræft udgår fra kroppens pigmenterede celler, der forekommer naturligt i huden. I knap halvdelen af tilfældene udvikles modermærkekræft fra et modermærke, der eksisterer i forvejen. Det er derfor vigtigt at du holder øje med dine modermærker og evt. forandringer af disse. Du skal henvende sig hos lægen, hvis et af dine modermærker:

  • begynder at vokse
  • ændrer form - typisk fra regelmæssig til uregelmæssig form, måske med små pletter omkring
  • ændrer farve - typisk fra lys brun til mørk brun, sort eller blålig
  • begynder at klø

Du skal også gå til lægen, hvis du har sår, der ikke vil hele.

Behandling af modermærkekræft

Modermærkekræft behandles med kirurgisk fjernelse af det syge væv. Ved operationen fjerner man mellem en og fire centimeter rask hud omkring svulsten. Desuden fjernes en del af det underliggende væv. Efterfølgende skal patienten gå til regelmæssig kontrol.

Medicinsk behandling af modermærkekræft anvendes kun når der er spredning, som betyder at kræften ikke kan fjernes ved operation. Behandling med kemoterapi og strålebehandling kan komme på tale i disse tilfælde.

Undgå modermærkekræft

De vigtigste forholdsregler for at undgå modermærkekræft er:

  • at undgå overdreven solbadning
  • at undgå solskoldning
  • at benytte solcreme
  • at undlade eller begrænse brugen af solarium

Tilbage til forsiden