Skip directly to content

Psoriasis

Psoriasis (plaque psoriasis)

Psoriasis er en alvorlig, kronisk og vedvarende hudsygdom. Psoriasis debuterer som regel i alderen 16-22 år, men der er også tilfælde med sygdomsdebut i 55-60 års alderen. Psoriasis rammer både kvinder og mænd, men sygdommen har en tendens til tidligere debut hos kvinder. Psoriasis kan ikke helbredes men holdes nede med forskellige behandlingsformer.

Hvor udbredt er det?

Psoriasis er den mest almindelige hudsygdom i Danmark. Ca. 210.000 danskere lider af psoriasis, heraf er ca. 30.000 børn og unge. Ca. 10% af de danskere, der lider af psoriasis, har sygdommen i så alvorlig grad, at den betegnes som svær. For denne gruppe af mennesker har psoriasis ofte store sociale konsekvenser, og for mange fører sygdommen til isolation og udelukkelse fra arbejdsmarkedet.

Hvad er årsagen til psoriasis?

Meget tyder på, at sygdommen opstår, fordi bestemte hvide blodlegemer er fejlprogrammede. De hvide blodlegemer styrer kroppens immunforsvar, men hvis der er fejl i dem, kan de for eksempel medvirke til at angribe hudcellerne. En normal hudcelle udvikler sig i løbet af godt 28 dage, mens cellerne i hud, der er angrebet af psoriasis, deler sig på kun 3-4 dage. Dette skaber en overproduktion af hudceller, der giver de karakteristiske skæl. Psoriasis kan fremprovokeres eller forværres af faktorer som stress, alkohol, nogle former for infektioner (fx HIV, streptokokker eller stafylokokker) og visse former for medicin. Desuden kan f.eks. hudafskrabninger, tatoveringer, ulykker eller operationer medføre psoriasis. Psoriasis kan være arvelig. Har begge forældre psoriasis, er der 50 % risiko for, at deres børn får sygdommen. I familier, hvor én forælder har psoriasis, er risikoen for, at børnene udvikler psoriasis, ca. 15 %.

Hvad er symptomerne på plaque psoriasis?

Hudfortykkelse, rødme og skældannelse er typiske symptomer ved psoriasis. Hudfortykkelsen skyldes en ophobning af hudceller, rødmen skyldes en øget kardannelse i huden og skældannelsen skyldes en overproduktion af hudceller. Sygdomsforløbet er varierende og meget forskelligt fra patient til patient. Mange oplever heldigvis perioder, hvor de slet ikke eller kun i mindre grad er påvirket af sygdommen.

Hvordan stiller man diagnosen?

De vigtigste metoder til at afgøre, om en person har psoriasis, eller om det drejer sig om en anden hudsygdom, er at lytte til, hvad patienten fortæller og undersøge hudens udseende. Der findes ingen blodprøve, der kan være til hjælp i diagnosearbejdet, og hudprøver giver sjældent yderligere oplysninger. Hvis hudforandringerne er tydelige og typiske, kan det være ganske enkelt at stille diagnosen psoriasis. Kraftigt skællende, velafgrænsede hudforandringer på albuer og knæ taler for, at personen har plaque psoriasis.

Hvordan behandles psoriasis?

Plaque psoriasis kan ikke helbredes, men lindres og holdes nede med forskellige behandlingsformer. Ofte anvendes en kombination mellem behandling med cremer og salver, lys behandling samt systemisk medicinsk behandling. Sol og kurbade har gennem årene haft en positiv effekt på de fleste patienter.

Biologiske lægemidler er en ny mulighed for mennesker med moderat til svær plaque psoriasis. Behandlingen kan tilbydes psoriasispatienter, som er så hårdt ramt af sygdommen, at traditionel behandling, der normalt reducerer sygdomsaktiviteten, ikke er tilfredsstillende. De biologiske lægemidler mindsker psoriasissymptomerne ved at hæmme betændelsesprocessen og indeholder biologisk fremstillede proteiner, som ligner dem, kroppen selv producerer. Proteinerne har den fordel, at de har en langt mere specifik virkning end den traditionelle behandling, idet de afbryder de processer, som omdanner normale celler til syge celler. Medicinen virker ved enten af fjerne de sygdomsfremkaldende celler i huden eller ved at nedsætte produktionen af de kemiske stoffer, som de sygdomsfremkaldende celler producerer.

Spørg din hudlæge om råd, hvis du ønsker at vide mere om biologisk behandling.

Hvordan ser fremtiden ud for psoriasispatienter?

Gennem de senere år har forskere indkredset en række områder i arvemassen, der huser gener, der synes at være ens for psoriasispatienter. Alt tyder dog på, at psoriasis involverer så mange gener og rummer en så kompleks årsagssammenhæng, at genetikken næppe vil kunne fjerne årsagen til psoriasis. Alligevel er der store perspektiver i genforskningen. Lykkes det at kortlægge generne for psoriasis, bliver det sandsynligvis muligt at inddele psoriasispatienter i undergrupper alt efter, hvilke gener der påvirker netop deres psoriasis. Det betyder, at lægevidenskaben bliver i stand til at tilbyde patienten en meget målrettet behandling.