Skip directly to content

Symptomer og sygdomsforløb

Symptomer og sygdomsforløb

Symptomerne ved skizofreni kan være meget forskellige af både varighed, grad og sammensætning. Eksempler på skizofrenisymptomer er:

Svigtende kontakt- og kommunikationsevne

- den skizofrene isolerer sig ofte fra omverdenen

Tankeforstyrrelser

- som giver sig udslag i ændret tale og sprogbrug. Ord og sætninger får sin helt egen betydning, opbygning og logik.

Følelsesforstyrrelser

- med manglende glæde og interesse. Hurtige og uforståelige skift mellem vrede, sorg, skyld, kærlighed, tristhed og lignende. Vrangforestillinger, som trods deres åbenlyse manglende realisme, ikke kan modargumenteres hos den skizofrene patient.

Vrangforestillinger

- er ofte forfølgelses-, jalousi-, eller storhedsforestillinger.

Hallucinationer

- er sanseoplevelser, der ikke skyldes en rigtig sansestimulation. Skizofrene hører ofte stemmer som omtaler deres gøren og laden enten i en løbende kommenterende form, men også tit i 3. person (han, hun, den, det). Der kan også forekomme hallucinationer på syns-, smags- og berøringssans.

Andre symptomer

- der kan opstå i forbindelse med skizofreni, er energiløshed, aggressivitet, sære vaner (påklædning, handlinger, døgnrytme, kost m.m.) angst, misbrug, depression, manglende sygdomsindsigt, ændret kropsopfattelse m.m..

Misbrug

- (ofte hash og alkohol) kan starte inden sygdommens udbrud. Misbruget er dog ikke skyld i selve sygdommen, men kan i høj grad både fremskynde symptomernes fremkomst og forværre selve sygdomsforløbet. Misbruget giver ofte en beroligende dæmpning af angst- og kontaktproblemer og kan ses som et forsøg på at behandle sig selv. Misbrug blandt skizofrene er specielt alvorligt, da forskellige behandlingstilbud og -muligheder i høj grad forringes.

Sygdomsforløbet

Skizofreni udvikler sig som regel langsomt over flere måneder eller år. Sygdommen begynder som regel i 20-25 årsalderen hos mænd og cirka 5 år senere hos kvinder. 1 ud af 5 vil kun opleve én alvorlig episode med svære skizofrenisymptomer, derefter vil sygdommen falde til ro. Disse personer kan dog bevare en vis "speciel personlighed". Én ud af 3 vil med mellemrum få gennembrud af sygdommen, men vil kunne fungere rimeligt i de mellemliggende perioder.

En anden tredjedel vil fortsætte med utallige op- og nedture i sygdomsforløbet, og de sidste 20% vil udvikle en svær og langvarig (kronisk) skizofren tilstand, der reagerer meget dårligt eller slet ikke på behandling.

De fleste skizofrene er på et eller andet tidspunkt i deres sygdomsforløb indlagt på en psykiatrisk hospitalsafdeling.

I det daglige er mange skizofrene patienter tilknyttet et distriktspsykiatrisk center.