Skip directly to content

Cancersmerter

Cancersmerter

Cancersmerter opstår meget ofte i forløbet af en kræftsygdom. De skyldes en direkte påvirkning af svulsten eller metastaser på det syge organ (ofte lunge, bryst, tyktarm og blærehalskirtel), eller indvækst i knogler, lever, bindevæv eller nervebaner.  

Hvor udbredt er cancersmerter?

Frygten for ulidelige cancersmerter er meget større end den reelle risiko. Næsten alle kræftpatienter kan få en god behandling for deres smerter uden væsentlige tab af kvalitet i hverdagen.

Hvordan behandles cancersmerter?

I behandlingen tager man udgangspunkt i smertens placering og årsag. I knogler kan smerterne behandles med stråleterapi eller steroidhormon. Smerter i kroppens bløde dele lindres som regel af morfinpræparater.

Smerter, der har udgangspunkt i nervebaner, lindres bedst af præparater mod depression (tricykliske antidepressiva eller SSRI) eller midler mod epilepsi. En lang række hjælpestoffer kan lindre spændinger i muskler og hyppige bivirkninger som kvalme, forstoppelse og træthed. Som regel bruger man dog de kort- og langtidsvirkende morfinpræparater og justerer dosis efter effekt. Med tiden skal dosis sædvanligvis øges, fordi kroppen tåler større og større mængder, fordi sygdommen udvikler sig.