Siden vi blev grundlagt i 1849 har vores medicin og vores behandlinger hjulpet mennesker verden over. Vores innovative behandlingsformer har reddet eller forbedret utallige liv, og vi gør en forskel. For patienterne og for samfundet.
Hvert år hjælper vores brede portefølje af medicin 150 mio. mennesker verden over, uanset om de lider af kendte folkesygdomme eller sjældne diagnoser.
Det er vi stolte over - men vi er også ydmyge. Historien viser om noget, at nytænkning og langsigtede investeringer kan skubbe til grænserne for vores formåen.
I spidsen for innovation
Gennem forskning og innovation har Pfizer bidraget aktivt til at bekæmpe sygdomme og dermed gjort det muligt for millioner af mennesker at få mere ud af livet.
Derfor står vi ikke stille, men investerer hvert år massivt i udvikling af både nye behandlingsformer og optimering af den medicin, vi bruger i dag.
En aktiv medspiller i samfundet
Vores bidrag til forbedring af folkesundheden finder ikke kun sted i laboratorierne. Det sker også i samarbejde med sundhedsfagligt personale, offentlige institutioner og patientforeninger.
Vi stiller vores viden til rådighed for det samfund, vi er en del af - og vi indgår i dialog om at sikre adgangen til de behandlingsformer, for de mennesker der har mest brug for det.
Relaterede artikler
PP-PFE-DNK-0035